Fristaden Christiania| Rastafari-begrebet | Robert Nesta ”Bob” Marley




staden Christiania

Christiania

Fristaden Christiania, som ligger ved Christianshavn, er et område i midten af København, hvor ca. 850 indbyggere har proklameret sig selvstændige fra den danske stat. Christianias flag med tre gule prikker på en rød baggrund, de tre prikker over i-erne i Christiania, er en af de ting, som næsten alle danskere har kendskab til, og ligeledes har mange nok også hørt Christianitternes slagsang, ”I kan ikke slå os ihjel”.

Tilbage i 1969 og 1970 begyndte en gruppe christianshavnere at nedlægge hegnet til den forsvarsbase, som Christiania har grund på, i protest mod blandt andet, at der på det tidspunkt var boligmangel for især unge på trods af, at bygningerne her stod ubrugte. Regeringen genopsatte disse hegn flere gange indtil i 1971, hvor området allerede var ved at være befolket, og der gik virkelig gang i indvandringen da avisen Hovedbladet trykte en artikel med overskriften, ”Emigrér med linie 8”.

Christiania er i dag kendt for den pot- og hashhandel, der foregår på Pusher Street i midten af fristaden – handel som fortsætter på trods af de mange forsøg på at sætte en stopper for Christiania fra regeringens og politiets side..




Rasta

Rasta

Rastafari-begrebet forbinder mange folk med dreadlocks, joints og brugen af de kendetegnende farver grøn, gul og rød, men Rastafari er faktisk en nyere religion, som stammer fra 1930 og har sine rødder i den form for kristendom, der blev udøvet på Jamaica på det tidspunkt. Rastafaris, Rastas, Rastafarians eller bare Ras tilbeder Haile Selassie, Ethiopiens tidligere Kejser, som Gud i en treenighed med Jesus som Guds søn, og Rastafarierne som Helligånden, og er således også opkaldt efter Haile Selassie: Ras oversættes direkte til hoved, og er en Ethiopisk titel for en Prins eller leder, og Tafari er det fornavn (Tafari Makonnen), Haile Selassie bar før hans kroning som Kejser.

Rastafaris har normalt to forskellige former for ceremonier. Den ene er en mere afslappet sammenkomst kaldet en ”reasoning”, hvor der ryges cannabis (”ganja”) og diskuteres. Personen, der har æren af at tænde, siger en kort sætning først, og herefter går jointen på tur med uret (”passing 'pon the lef' han' side ”), med mindre man er i krigstid, hvor jointen går den modsatte vej. Den anden form for ceremoni er en hellig dag kaldet ”binghi” eller ”groundation” (også stavet ”grounation”), hvor der danses, festes, spises, og ryges ganja, nogle gange i op til flere dage.




Bob Marley

Bob Marley

Robert Nesta ”Bob” Marley (6. februar 1945 – 11. maj 1981) er sandsynligvis det største forbillede for reggae-musik. Fra begyndelsen af 1970'erne var han en af de største årsager til, at reggae-genren blev kendt og accepteret uden for Jamaica hen over det næste årti. I den tid både sang og spillede Bob Marley samtidig med at undervise, og i 1971 skrev han kontrakt med Island Records ejet af Chris Blackwell, et pladeselskab med stor indflydelse og mange succesfulde udgivelser på det tidspunkt.

Robert Nesta ”Bob” Marley (6. februar 1945 – 11. maj 1981) er sandsynligvis det største forbillede for reggae-musik. Fra begyndelsen af 1970'erne var han en af de største årsager til, at reggae-genren blev kendt og accepteret uden for Jamaica hen over det næste årti. I den tid både sang og spillede Bob Marley samtidig med at undervise, og i 1971 skrev han kontrakt med Island Records ejet af Chris Blackwell, et pladeselskab med stor indflydelse og mange succesfulde udgivelser på det tidspunkt.

Bob Marley var også dedikeret Rastafarian og arbejdede en overgang som uofficiel Rastafari-missionær, og derved var han også med til at gøre Rasta-bevægelsen mere kendt efter sit store hit i 1975, No Woman, No Cry, som gjorde Marley generel kendt. Hans tekster handlede ofte om fred, og gennem hans tro som Rastafari nævnes cannabis eller ganja også flere gange i hans sange. .

Desværre var Rastafari-troen også årsagen til, at Bob Marley nægtede kræftbehandling hen mod slutningen af 1970'erne, da det er imod troen at skære i kød, og i 1981 døde han af kræft i lunger, lever og hjerne. Han blev straks udråbt som national folkehelt af Jamaicas Premierminister Michael Manley og tildelt Jamaicas højeste orden, Order of Merit, og op mod halvdelen af Jamaicas befolkning på 2.5 millioner mennesker deltog ved Bob. .