Oplev Gobler Bong, også kendt som Syltetøjsglas Bong og Prop Bong. En praktisk, miljøvenlig og let rengørlig glas...
Beklager ulejligheden.
Søg igen, hvad du leder efter
Søg igen, hvad du leder efter
Merskumspiber er piber, hvor ofte hovedet på piben er lavet af merskum. Hovedet er tit formet i mange spændende designs, hvor det kan være alt fra dødningehoveder og løver, til pirater, romere, og heste. Piberne med de flotte hoveder giver en kold, tør og smagfuld røg, hvilket også er grunden til at merskum blev populært som materiale til at lave piber med allerede i 1723. Merskummen er simpelthen med til at absorbere fugten fra røgen, hvilket gør den særligt tør.
Her hos Headshop Danmark er vi også glade for merskumspiberne, hvorfor du også kan finde et stort udvalg af piber og designs i vores sortiment. Når materialet har været anvendt til brug i piber gennem snart 300 år, så må der simpelthen være noget om snakken.
Merskum er et produkt, som består af hvid sepiolit som bearbejdes ved at blive kogt sammen med enten voks eller spermacetolie, en olie der findes i næsen på kaskelothvaler og et par andre tandhvaler. Efter denne behandling får materialet en glans der minder om elfenben, og kan nu tilryges. Gennem brugen vil den hvide farve langsomt ændre sig, og bære præg af tobakken der proppes i piben. Her kan farver som gul, orange, rød og ravfarvet dukke op på pibehovedet, hvilket giver det et helt unikt look. Disse farver lægger sig i alle fordybninger, hvorfor udseendet på hovedet kommer endnu bedre til sin ret.
For at få farven til at lægge sig jævnt på pibens hoved, så må dette ikke berøres under rygning. Vi anbefaler, at du holder om spidsen, selvom dette er svært, eller gør brug af et stykke stof til at holde på piben. Når først den er tilrøget og gennemfarvet, så kan du holde på den som normalt.
En af de vigtige ting ved at have en merskumspibe er at vedligeholde den korrekt. Der kan være store konsekvenser ved ikke at vedligeholde din pibe, for en merskumspibe vil med tiden krakelere hvis den ikke renses godt ud. Det er dog vigtigt at huske på, at piben skal være helt kold før den renses, for ellers kan der også opstå problemer.
Det er også vigtigt at være yderst forsigtig, når man håndterer sin merskumspibe. Materialet er en blød stenart, som derfor også er porøs - mere porøs end mange andre typer af piber. De kan let gå i stykker, og kræver derfor en helt særlig forsigtighed ved håndtering af piben. Derfor anbefaler vi også, at du sætter dig ordentligt ind i piben og hvad den kræver, inden du køber. På den måde sikrer du dig, at du er bedst muligt rustet til at behandle den korrekt og undgå problemer.
· Brug tændstikker fremfor lightere. Det gør det nemmere at antænde tobakken og ikke brænde piben.
· Ryg jævnt og roligt, så der ikke sker en overophedning af piben eller den går ud.
· Hold din pibe tør. Lyder det som om der er væske i din pibe? Så rens forsigtigt med en piberenser.